Hvad er en marketing funnel?
Nicklas Segatz Mortensen · Growth Hacker · Fractional CMO · Meta Ads Nerd · 11 August 2026 · 5 min.
Definition
En marketing funnel er en model for kundens vej fra første kendskab til køb, opdelt i trin. Formålet er ikke at beskrive virkeligheden præcist, men at gøre det muligt at måle, hvor folk falder fra, og hvor indsatsen skal sættes ind.
Also called: Salgstragt, Funnel, Konverteringstragt
01Trinnene
Den klassiske opdeling er top, midte og bund: kendskab, overvejelse og beslutning. For en webshop svarer det nogenlunde til besøg, tilføj til kurv og køb — og hvert trin kan måles.
Værdien ligger i at kunne se, hvor tabet er størst. Falder folk fra mellem besøg og kurv, er problemet produkt, pris eller side. Falder de mellem kurv og køb, er problemet næsten altid checkout eller fragt.
02Hvad man måler hvert sted
Øverst: rækkevidde, klikrate og pris pr. besøg. I midten: tilføj til kurv, tid på site, tilbagevendende besøg. Nederst: konverteringsrate, kurvforladelse og pris pr. ordre.
Fejlen er at bruge samme succeskriterium hele vejen. En kampagne, der skaber kendskab, skal ikke måles på last-click ROAS — den vil altid tabe mod en retargeting-annonce, der møder folk lige før købet.
03Hvorfor modellen er en forenkling
Rigtige købsrejser er ikke lineære. Folk hopper ind i midten, går tilbage, sammenligner, glemmer det i tre uger og køber så på en brandsøgning. En tragt kan ikke rumme det.
Brug den derfor som et måleværktøj frem for som en beskrivelse af virkeligheden. Den er nyttig til at finde flaskehalsen, og misvisende, hvis man tror, folk bevæger sig pænt nedad.
Frequently asked questions
Hvor mange trin skal en funnel have?+
Så få som muligt, og kun dem I faktisk kan måle. Tre veldefinerede trin slår syv, hvor halvdelen er gætværk.
Er funnel-modellen forældet?+
Modellen som beskrivelse af adfærd, ja. Modellen som måleramme, nej — man skal stadig vide, hvor folk falder fra.
Related terms
Glossary
Hvad er en customer journey?
En customer journey er den samlede række af kontaktpunkter, en person har med et brand, fra første kendskab til efter købet. Til forskel fra en funnel er den ikke lineær og ikke nødvendigvis den samme for to kunder.
Read the entry →Glossary
What is conversion rate (CVR)?
Conversion rate (CVR) is the number of conversions divided by the number of visitors, expressed as a percentage. If 2 out of 100 visitors buy, CVR is 2%.
Read the entry →Glossary
What is an abandoned checkout flow?
An abandoned checkout flow is triggered when a customer starts the purchase but doesn't complete it, reminding them to finish the order via email or SMS.
Read the entry →Glossary
What is attribution?
Attribution is the method that distributes the credit for a conversion across the touchpoints the customer encountered along the way. The model decides which channel gets the credit, and therefore where budget flows.
Read the entry →Guide
Checkout-optimering: hvor ordrerne forsvinder
Read the entry →Vi finder flaskehalsen, før vi bruger flere penge i toppen.
Book et audit →Nicklas Segatz Mortensen
Growth Hacker · Fractional CMO · Meta Ads Nerd at Oaksmond
Growth hacker and fractional CMO with 10+ years' experience and hundreds of millions in managed ad spend behind him. Background from larger Danish and international scale-ups, and from the agency world.
Meet the team →