Returrate-benchmarks: hvorfor der ikke findes en god dansk kilde

De offentligt tilgængelige opgørelser er internationale, aggregerede og sjældent metodisk beskrevet. Det gennemgående billede er, at mode og fodtøj ligger markant højest — det er den branche, hvor størrelser gør, at folk bevidst køber flere for at beholde én — og at elektronik, gør-det-selv og dagligvarer ligger langt lavere.

Men niveauet varierer med marked, betalingsmetode og returpolitik, og de tilgængelige kilder blander alt sammen. Vi angiver derfor ikke et tal pr. branche her, fordi det ville se mere præcist ud end grundlaget tillader.

Returadfærd følger returpolitik og betalingsvaner. Markeder med udbredt betal-senere har højere returrater, fordi kunden kan bestille uden at betale først. Danmark har både høj kortbetaling og udbredt brug af betal-senere, og de to trækker i hver sin retning.

Dertil kommer fortrydelsesretten, som er ensartet i EU men håndhæves og kommunikeres forskelligt. Et amerikansk benchmark siger derfor meget lidt om en dansk webshop.

Opgør returraten pr. produktkategori og i kroner, ikke kun i antal. En returnering på et produkt til 2.000 kr. koster mere end tre på varer til 200 kr., og gennemsnittet skjuler netop det.

Send derefter refunderinger tilbage til annonceplatformene, hvor det er teknisk muligt. Ellers optimerer algoritmen mod ordrer, der efterfølgende bliver returneret — og de ordrer ser fine ud i rapporten hele vejen.