Insights · Guide

Instagram-annoncering: formater, placeringer og hvad der virker

Nicklas Segatz Mortensen

Nicklas Segatz Mortensen · Growth Hacker · Fractional CMO · Meta Ads Nerd · 11 August 2026 · 6 min.

01Placeringerne og hvad de er til

Reels er i dag den placering, der har mest billig rækkevidde, og den der ligner organisk indhold mest. Feed konverterer typisk bedre pr. klik, fordi folk er i en langsommere tilstand. Stories ligger midt imellem og er stærk til retargeting, hvor man allerede kender brandet.

I praksis bør I ikke vælge placering manuelt. Lad Advantage+ placements fordele budgettet, og sørg i stedet for, at materialet findes i de rigtige formater, så annoncen ikke ser klemt ud, uanset hvor den lander.

02Formaterne, der skal være på plads

Lodret 9:16 til Reels og stories, kvadratisk eller 4:5 til feed. Uploader I kun ét format, beskærer Meta selv — og beskæringen rammer ofte teksten eller produktet.

Hold vigtigt indhold væk fra top og bund i lodrette formater, hvor brugerfladen ligger henover. Og lav videoerne så de virker uden lyd: størstedelen ser dem med lyden slået fra, og undertekster er derfor ikke en tilgængelighedsdetalje, men et konverteringshåndtag.

03Hvad der virker på dansk volumen

Materiale, der ligner et opslag frem for en reklame. Produktet i brug, en ærlig påstand i de første sekunder, og et menneske frem for en pakshot. Det er den samme observation som på Facebook, men den er skarpere på Instagram, hvor forventningen til feedet er personlig.

Regn med hyppigere udskiftning end på andre kanaler. Reels-formatet brænder hurtigt, og frekvensen stiger hurtigt i et lille marked. Fire til seks nye stykker materiale om måneden er et realistisk udgangspunkt for en aktiv konto.

Frequently asked questions

Skal man have en Instagram-konto for at annoncere?+

Ikke nødvendigvis — man kan annoncere fra Facebook-siden alene. Men annoncer med en rigtig Instagram-profil bag klarer sig typisk bedre, fordi folk kan klikke ind og se, at brandet er virkeligt.

Er Instagram dyrere end Facebook?+

CPM svinger mellem placeringer og perioder, men forskellen betyder mindre end man tror, når budgettet fordeles automatisk. Det interessante er prisen pr. ordre, ikke prisen pr. visning.

Related terms

Vi producerer og tester materiale løbende — det er dér forskellen ligger.

Se Meta Ads hos os
Nicklas Segatz Mortensen

Nicklas Segatz Mortensen

Growth Hacker · Fractional CMO · Meta Ads Nerd at Oaksmond

Growth hacker and fractional CMO with 10+ years' experience and hundreds of millions in managed ad spend behind him. Background from larger Danish and international scale-ups, and from the agency world.

Meet the team →